Forbruger-modtagere
DRM-standarden for langtrækkende sendere blev vedtaget i 2001, et kommercielt modtagermodul var færdigudviklet i 2005, og forbruger-modtagere kom på markedet i større tal fra 2007. Der er derfor endnu kun omkring en halv snes modeller at vælge imellem, og situationen svarer ganske nøje til for DAB for ti år siden. Den seneste generation af modtagere har farveskærm, og kan udnytte næsten alle muligheder i DRM.
>> læs mere
.jpg)
TechniSat MultyRadio er en vellykket DRM bordmodel.
Bilradio og PC-forsatse
Bilradioer har gode modtageegenskaber på lang-, mellem- og kortbølger og er et udmærket alternativ til dyre kommunikationsmodtagere, også i både. Brug kun bredbånds piskantenner af godt fabrikat, og strømforsyn separat fra bilradioens +12 V tilslutning for automatisk antenne; ikke gennem antennekablet. Stelforbind både radio og antenne forsvarligt, og før antenne- og forsyningskabel langt fra andre installationer.
>> læs mere
.jpg)
Bil- og bådradioen SRZ RP-229 har gode specifikationer.
Konvertere og byggesæt
Det er ikke svært at bygge en AM-radio om til DRM-forsats. På markedet findes færdigsamlede omsætter-moduler til 200 kroner, og man kan også få en få en billig DRM forsats til computerens lydkort for under 800 kroner. På Internet er der gratis programmer, som kan forvandle omsættersignalet til lyd, tekstradio, grafik, foto og data. Programmerne opdaterer automatisk sendeplanerne for DRM i hele verden, så man kan vælge stationen på en liste.
>> læs mere
.jpg)
Færdigsamlet DRM-modul til PC fra elektronikbladet Elektor.
Software-løsninger
En del af DRM-udviklingen er udført på universiteter, og denne forskning har været inspiration til et rigt udvalg af ikke-kommerciel software i høj kvalitet. Det er især programmer til at finde, modtage, dekode, analysere og logge DRM-stationer, der har interesse for almindelige lyttere. For professionelle er der ikke-kommercielle programmer, som kan enkode og modulere DRM-signaler, samt logge feltstyrke med
GPS-position fra bil.
>> læs mere
.jpg)
Dream er et gratis DRM dekoderprogram til PC.