Frekvenstildeling
ITU Circular Letter CCRR/20 fastlægger, at udsendelser i DRM er i overensstemmelse med frekvensplanen GE75, hvis sendeeffekten for de digitale udsendelser er 7 dB under den internationalt tildelte effekt. En 750 kW AM tildeling er derfor parallelt en ret til 150 kW DRM, blot den nationale myndighed giver supplerende notifikation til ITUs Radiocommunications Bureau, og indehaveren kan frit veksle mellem at sende i 750 kW analog og 150 kW digital.
>> DRM introduction guide
Introduction Guide giver et praktisk overblik.
Enkodere og modulatorer
Enkodning af DRM-signalet kan ske direkte i modulatoren eller centralt som MDI (Multiplex Distribution Interface) til distribution via UDP/IP. Program- og datamateriale bliver så ført til en indholdsserver, mens modulatoren på sendestationen alene fungerer som klient. Foruden kommercielle hardware-baserede produkter i alle prisklasser findes ikke-kommerciel PC software af høj kvalitet til MDI eller direkte modulation af senderen.
>> læs mere
Fraunhofer DRM ContentServer R5 genererer et MDI-signal.
Sendere og antenner
Digitale sendere kræver en resistiv belastning med symmetri i den reaktive komponent. På grund af det høje effektindhold i sidebånd ved digital modulation, har antenner på mellem- og især langbølge svært ved at opnå det fornødne standbølgeforhold ≤ 1,4:1 ±5 kHz. For lineære sendere er dette mindre væsentligt, mens ikke-lineære sendere har svært ved at kompensere for retureffekten og kan forstyrre kraftigt uden for spektrummasken.
>> læs mere
Smith-kort med DRM-grænse for standbølgeforhold på 1,4:1.
Udstyrsleverandører
Moderne I/Q-modulerede sendere og AM eller SSB udgangstrin kan let afgive 15-40 procent af deres mærkeeffekt som DRM, mens ældre sendere med A/RFP kan have for lav båndbredde. Fabrikanten kan ofte modificere sine eksisterende sendere, og modulator/ind-
holdsserveren Spark er gratis at anvende til DRM-prøveudsendelser med enkle lineære styresendere, eller til at generere MDI- og I/Q-signaler.
>> læs mere
Lydkonfiguration og stations-ID for BBC Devon test.